Hop til indhold
Lyt

Ergonomiske hjælpemidler kan for eksempel være en ergonomisk kontorstol eller et hæve-/sænkebord. 

Ergonomi handler i SPS-regi om at få skabt et godt samspil mellem eleven og de opgaver, der er på uddannelsen. For at opnå dette kan der være brug for hjælpemidler, som giver mulighed for varierede arbejdsstillinger. De rette hjælpemidler kan betyde, at eleven kan arbejde længere med opgaverne, fordi eleven ikke bliver så hurtigt fysisk træt.

Transport af ergonomiske hjælpemidler mellem to uddannelsessteder

Hvis en elev skifter uddannelsessted, kan transporten af ergonomiske hjælpemidler mellem det gamle og det nye uddannelsessted blive bevilget. Uddannelsesstedet skal selv indhente en pris fra en lokal fragtmand og herefter oprette en ansøgning i SPSA.

Sidst opdateret: 23. oktober 2023